Korsbæk Tidende - Nyheder - Vaks søger nyt hjem

Oprop!: Vaks søger nyt hjem

NYHED: Nærværende Oprop! er ikke længere aktuelt. Vaks fandt et nyt hjem og trives i bedste velgående et sted i Jylland. Vi håber at kunne bringe en opfølgningshistorie her på Matadoronline senere...

Vi kender den allesammen - Kvik. Hvis man kan tale om, at en hund spiller godt, så må Kvik være den ubestridt bedste hundeskuespiller i dansk film- og tv-historie.

Vil du have mig boende? Jeg kan den der med tyskeren...

Vi har modtaget en ret rørende henvendelse fra en hundeejer i København, som af private årsager er nødt til at skille sig af med hunden Vaks.

Efter at have set billederne var vi ikke i tvivl om, at Vaks jo nærmest er "...Kvik op ad dage", og at det måtte være nærliggende for Matadoronline at bringe dette lille "Oprop" i bestræbelserne på at finde et nyt og kærligt hjem til Vaks.

Af henvendelsen fremgår det blandt andet:

  • at Vaks kan nummeret med "Det er en tysker" perfekt (og en række andre tricks).
  • at Vaks er 7 år gammel og fuldstændig rask.
  • At Vaks kan holde sig i mindst 8-10 timer om nødvendigt, men dog helst ikke af dyrevelfærdsårsager.
  • At Vaks snart vil komme til at mangle et rart og kærligt hjem.

Vaks holder øje med køkkenet.

Vaks i det fri. Hent den så!

Vaks på ferie.

Den 17. juni 2007 - Matadoronline.dk