Korsbæk Tidende - Nyhedsarkiv - Matador genopstår i spillet The Sims 2

Matador genopstår i computerspillet 'The Sims 2'

Bygningen med Agnes og Rødes lejlighed.Spillet går kort sat ud på at skabe en eller flere computer-mennesker, der skal spise, sove, arbejde, vaskes, mødes med vennerne og så videre – med andre ord et computersimuleret dukkehus.

Spillet er især populært blandt piger i 10-15 års alderen, men Sims 2 nye muligheder for i højere grad at lave sine egne miljøer og personer, har udvidet målgruppen, så flere og flere voksne er begyndt at leg med.

De fire Sims-matadorer

Brydesø Slot.Fire ’meget’ voksne spillere er gået sammen om at skabe et virtuelt Korsbæk, hvor folk med hang til både Sims og Matador kan boltre sig. De fire Sims-matadorer er:

Jeg er Steen Thomsen, 42 år gammel fra Hedehusene ved Høje-Taastrup. Siden serien kom frem, har Matador altid fascineret mig. Samtidigt er jeg et stort legebarn, så da The Sims kom frem, var jeg også 'hooked'.
En dag strejfede tanken mig, hvad der ville ske ved at blande The Sims og Matador.

The Sims kan jo tilføre et miljø en mere eller mindre tilfældig udvikling, så kunne jeg få Matador til at udvikle videre end seriens oprindelige slutning ved at bygge Matador-miljøet op i The Sims?

Det blev begyndelsen til selve byplanen og de første huse.

Damernes Magasin.Da jeg også er medlem af SeniorSims, spredte jeg min ide rundt blandt mine venner der, og ret hurtigt var vi nogle stykker, der var grebet af 'feberen'.

Faktisk er vi oppe på en fem stykker, der sidder og laver ting til Korsbæk-miljøet.

Det er et herligt tidsfordriv at etablere Korsbæk-miljøet i The Sims.

Man kan leve sine vildeste drømme ud og brygge flere afsnit til Matador; tid og sted forsvinder simpelthen - vi har jo gudedragten på og kan bestemme, i hvilken retning tingene skal gå for de forskellige karakterer i miljøet.

Jernbanerestauranten.Mit navn er Inger-Marie Clausen (netnavn Karla Hoot) 57 år. I min familie er vi store Matadorfans og har haft serien på video i mange år.

Jeg kan lide at bygge huse m.m. i Sims, så da Steen kom med ideen var jeg fyr og flamme. Jeg gik straks igang med serien, for nu skulle jeg kikke på huse, deres farver, mursten, stuk, forretningsnavne, tekster på vægge osv.

Det er pt. blevet til omkring 40 huse, parker og søer. Det er enormt sjovt, spændende og udviklende, da man blandt andet skal lære flere computerprogrammer – eksempelvis billedbehandlingsprogrammet PaintShop.

Korsbæk Bank.Mit navn er Kamma Nielsen (simsister2004 eller Kamma) 57 år. Angående Matador er jeg en del af et team - alle med vort speciale og interesse for både Matador og Sims.

Steen kom med idéen, og mit speciale i Sims-arbejdet er at forme personer - først og fremmest berømtheder. Man kan finde mange forsøg rundt om på forskellige Sims-sider, men der er nok ikke andre der - før nu - har forsøgt at skabe en samling af disse kendte danske skuespillere.

Det fangede mig fra starten af, og vil efter min mening blive helt fint, når vi Sims-spillere får vores næste udvidelsespakke: Open for Business. Så skal der i hvert fald spilles med dem. Men jeg vil også tro, at de som personer vil kunne bruges til at lave sine egne versioner af utallige gode film og tv-serier. Det er noget af det sjove ved sådan en god idé, at den fører mange andre med sig.

Postgaarden.Jeg hedder Elsebeth Østergaard (Bette) 59 år. Jeg har altid været fascineret at Matador, den minder meget om min egen barndom og ting man kan relatere sig til. Det er nok derfor, serien er så populær.

Da Steen kom med ideen om et Matadortema til Sims var jeg med på det med det samme. Så nu måtte jeg ud og købe Matadorserien, så jeg kunne genopfriske den, og jeg syntes den var lige så god som første gang jeg så den, endda bedre vil jeg sige.

Man lægger mærke til andre ting, man måske overså første gang. Sådan begyndte ideen om Matador til Sims.

Matadortemaet

Skovpavillonen.Vi er som sagt fire der samarbejde om temaet. Vi har alle forskellige ting vi er gode til, så derfor var det let med fordelingen af arbejdet, Kamma og Elsebeth laver skins til Sims i forvejen, så det var naturligt de skulle lave personerne og tøjet i fællesskab.

Karla og Steen som er rigtig gode til at bygge huse laver husene til Matador. Vi forsøger at lave personerne, tøjet og husene så godt vi kan i forhold til de muligheder og programmer vi har, samt de muligheder spillet giver, ikke alt kan lade sig gøre.

Men vi må sige at Matadorserien er blevet studeret grundigt, f. eks. hvordan tøjet og personerne så ud og hvordan husene var bygget, så det kunne komme til at ligne mest muligt.

www.sims2net.dk kan du kvit og frit downloade og opleve det store virtuelle Matador-univers, der blandt andet indeholder følgende miljøer og personer:

Korsbæk Bank

Oluf Larsen

Damernes Magasin

Ingeborg Skjern

Tøjhuset

Kristen Skjern

Rådhuset

Mads Skjern

Jernbaneresturanten

Maude Varnæs

Skovpavillonen

Hans Christian Varnæs

Postgaarden

Laura

Rødes og Agnes’ lejlighed

Doktor Hansen

Brydesø Slot

Misse Møhge

Listen over personer, bygninger, lokaler, miljøer m.m. er lang og udover disse ’store’ ting, er der på hjemmesiden også mulighed for at finde mere deltaljerede og nørdede ting som tapet og skilte.

Tøjhuset.Tøjhuset-online

Vi er slet ikke færdig med at opbygge temaet. Der er mange huse og mange personer der skal laves, så der kommer lidt på siden af gangen.

Jeg tror vi alle glæder os til den nye udvidelsespakke Open for Business, som kommer engang her til foråret. Den vil gøre Matador mere realistisk, da man her kan lave forretning og ansætte folk.

Det bliver sjovt at kunne åbne Tøjhuset og Damernes magasin og mange flere i Sims. Tænk at kunne spille Matador i Sims, så det næsten er som at være der selv.

God fornøjelse


Steen, Inger-Marie, Kamma og Elsebeth

 

Mads Skjern
Ingeborg Skjern
Hans Christian Varnæs
Maude Varnæs
Doktor Hansen
Kristen Skjern
Laura
Misse Møhge Andersen
Oluf Larsen