I forbindelse med valget den 8. februar 2005 vil vi her på redaktionen gerne bidrage med en dugfrisk meningsmåling fra Korsbæks valgkreds.

Resultatet vil naturligvis være forbundet med en del usikkerhedsmomenter, da det politiske landskab har ændret sig en del siden Matador-årene, og fordi mange af borgerne i Korsbæk må forventes at søge til andre urner end stemmeurnerne.

Vi har derfor ændret lidt på forudsætningerne og stillet uret i Korsbæk 70 år frem for at kunne bringe denne meningsmåling.

30’ernes politiske landskab

Vores meningsmåling tager i første omgang udgangspunkt i 30’ernes politiske landskab og de mange politiske udtalelser og handlinger fra serien. Datidens politiske landskab var centreret omkring reguleringssamfundet, som var et resultat af 30’ernes økonomiske krise og Kanslergadeforliget i 1933. Reguleringssamfundet byggede på en regulering af landbrug, industri og indkomst og havde primært til formål at sikre økonomisk og parlamentarisk stabilitet. Med udgangspunkt i figuren ’Politiske-kulturelle skillelinier i 30’erne’ fra Gyldendals Danmarks Historie (bind 7) har vi efter bedste evne forsøgt at indplacere 20 af seriens mest fremtrædende karakterer i forhold til deres politiske observans.

’Afdøde’ partier, bevægelser, organisationer m.m.

Da der som tidligere nævnt er sket meget med det politiske landskab i Danmark, bringer vi her en kort beskrivelse af de partier, bevægelser og organisationer fra figuren, som ikke eksisterer længere.

Salonsocialister var en betegnelse for personer uden for den egentlige arbejderklasse, som i teorien gik ind for kommunismen, men ikke tog de praktiske konsekvenser heraf.

Kulturradikale var en betegnelse for en kulturpolitisk reformbevægelse, som byggede på social samvittighed og rationel-humanistisk etik i et internationalt perspektiv.

Oxfordbevægelsen var en religiøs bevægelse, som blev stiftet i 1921, men først kom til Danmark i 1935. Bevægelsens formål var at modernisere kristendommen med udgangspunkt i følgende 4 absolutter: ærlighed, renhed, uselviskhed og kærlighed.

Dansk Samling blev stiftet i 1936 som en folkelig forening, der havde til formål at redde nationens eksistens fra indre og ydre påvirkninger. Da Verdenskrigen brød ud blev foreningen til et parti og i 1943 kom Dansk Samling ind i Folketinget med 3 mandater. Partiet opløste sig selv efter befrielsen.

Den faglige organisation Landbrugernes Sammenslutning (LS) blev stiftet i 1930 med det formål at sikre støtteforanstaltninger til landbruget. Organisationen samarbejdede med nazistpartiet og tyskerne under besættelsen.

Bondepartiet som var en politisk gren af LS og blev stiftet i 1934 i forbindelse med landbrugskrisen. Partiet var repræsenteret i Folketinget i perioden 1935-1943, men blev opløst efter befrielsen i 1945.

Victor Pürschel var formand for De Konservatives Folketingsgruppe i årene 1922-28, men blev i midten af 30’erne løsgænger. Han dannede i 1936 det højreorienterede og antiparlamentaristiske parti National Samvirke, som offentligt støttede Franco under den spanske borgerkrig.

Opdatering

For at føre korsbækborgernes politiske observans ’up-to-date’ har vi forsøgt, at indplacere de 19 ’adspurgte’ vælgere fra Korsbæk i forhold til det aktuelle politiske landskab. I de fleste tilfælde giver denne opdatering sig selv, men da de politiske yderpoler med årene har udjævnet sig, har vi være nødsaget til at foretage visse justeringer på den yderste højre- og venstrefløj.

Helt ude på venstrefløjen finder vi de to politiske venner Herbert Schmidt og Lauritz en, som i kommunisternes fraværd må forventes at sætte deres stemmer på et andet venstrefløjsparti. Lise Nørgaard har tidligere udtalt, at Røde i forbindelse med opstanden i Ungarn skifter til Socialistisk Folkeparti sammen med partiets stifter Aksel Larsen. Vi tror, at Herbert vil blive ved med at betro sig til de marxistiske idealer og derfor ville stemme på  Enhedslisten.

I betragtning af at 30’erne blev kaldt Socialdemokratiets årti, er det mærkværdigt, at man i Matadors persongalleri kun finder to erklærede socialdemokrater – nemlig Oluf Larsen og den nye borgmester Sejersen.

De Radikale finder deres støtter i den musikalske trio, som tæller Elisabeth Friis, Kristen Skjern og doktor Hansen. De tre venners udtalelser, holdninger og valg af litteratur vidner om, at de også må forventes at tilhøre den kulturradikale del af partiet.

De Konservative er uden modstykke det parti, som får den største opbakning i Lise Nørgaards persongalleri. Byens bedre borgerskab med familien Varnæs i spidsen støtter massivt op om de konservative værdier, og flere af dem er politisk aktive – jf. folketingskandidaten Jørgen Varnæs, KU’eren Gustav Friis (der også bliver folketingskandidat i Korsbæk-kredsen) samt kredsformanden konsul Holm.

Partiet Venstre bliver støttet af Mads Skjern og Katrine Larsen, som dog har hver sin indfaldsvinkel til partiet. Mads Skjern hylder partiets liberalistiske og økonomiske idealer, mens Katrine hænger sin hat på ’bondepartiets’ humane værdier og nære tilknytning til højskolebevægelsen.

Helt ude på højrefløjen finder vi Ingeborgs eksmand Holger Jørgensen, som efter en omtumlet tilværelse, finder sin identitet i det danske nazistparti. Da vi her i landet gudskelov er beskåret muligheden for at stemme på dette parti, har vi valgt at lade Holger Jørgensen stemme blankt i den endelige 'måling'.

Resultat

Når de 20 stemmer er talt op, giver det en stor sejr til de konservative, som løber med halvdelen af stemmerne. Familien Varnæs og den store vennekreds omkring familien fylder godt i Matadors politiske landskab.

Det næststørste parti i Korsbæk bliver de Radikale, som med 15 procent af stemmerne lige klemmer sig ind foran Socialdemokratiet og Venstre – begge med 10 procent. Som rosinerne i pølseenden de to venstreorienterede partier: SF og Enhedslisten med hver 5 procent.

Analyse

Det flotte valgresultat til henholdsvis de Konservative og de Radikale kunne man vælge at se i lyset af forfatteren Lise Nørgaards egen baggrund og politiske observans.

Lise Nørgaard voksede op i det bedre borgerskab i Roskilde, og hendes far grosserer Harry A. Jensen og familiens omgangskreds stemte uden tvivl på de Konservative. Lise Nørgaard har derfor haft forholdsvis nemt ved at portrættere folk med dette politiske tilhørsforhold.

Lise Nørgaard er erklæret Radikal og var i slutningen af 70’erne opstillet for partiet til et kommunalvalg. Så det er måske ikke så underligt, at der er forholdsvis mange radikale - og sympatiske - personligheder i persongalleriet.

Den 25. januar 2005 - Matadoronline.dk