Matador - den vellykkede historiske dimension
Artiklen er venligst udlånt af det historiske netmagasin på www.historie-nu.dk Historie-nu er et selvstændigt og uafhængigt netmagasin, der sætter nutiden i relief, giver baggrunden og skaber diskussionerne. Sitet henvender sig til alle, der er interesseret i historie og som ønsker at få sat Danmark og verdenspolitikken ind i en kultur-historisk sammenhæng. |
Det er nu over 25 år siden det første afsnit af tv-serien Matador rullede over skærmen, og man kan i dag konstatere at der er tale om en langtidsholdbar succes. Ikke alene er serien genudsendt flere gange, der er også solgt over 800.000 videobånd og 400.000 dvd'er med episoder af Matador. Det er derfor ikke forkert at betegne serien som folkeeje, og Danmarks Radio tøver ikke selv med at omtale Matador som en del af den danske kulturarv. Det var vel også ud fra denne betragtning at kronprins Frederik og Mary Donaldson under pressemødet på deres forlovelsesdag den 8. oktober 2003 modtog en smukt indpakket dvd-udgave af den berømte tv-serie. Alt i alt kan der ikke være tvivl om at Matador i høj grad har påvirket danskernes opfattelse af Danmarks historie fra 1929-1947, som danner rammen om den fiktive handling. Men er Matador andet end bare en god historie? Kommer vi tæt på de historiske begivenheder og problemer i den tids samfund? Hvor dækkende en afspejling af fortiden får vi egentlig via denne fortælling om familier, personer og miljøer? Hvordan præsenteres, forklares og fortolkes de historiske emner og fænomener som serien tager op til behandling? Er der væsentlige emner, som er valgt fra? Og har forfatterne en særlig synsvinkel på historien?
Mere end underholdning?
Matador-serien er en typisk historisk tv føljeton, hvor der fortælles en længere historie om enkeltpersoner og familier som gennemlever en bestemt tidsperiode og bestemte historiske begivenheder. Et kendt og elsket eksempel på denne genre er den britiske serie Herskab og Tjenestefolk (1976-1978), der foregår i perioden 1900-1930. I modsætning til anden tv-fiktion, der ikke behøver forholde sig til nogen bestemt virkelighed, er der i denne serietype sat grænser for den helt frie fantasi. Her er der nemlig en historisk virkelighedsramme, som skal respekteres, og det giver derfor god mening at spørge om Matadors måde at gøre det på.
Hvis der med troværdighed menes om serien giver et historisk korrekt tidsbillede, kan svaret kun blive positivt. Både forfatter og instruktør har lagt meget stor vægt på at alle ydre forhold - selv de mindste detaljer - skulle være så historisk korrekte som muligt. Maden, ølflaskerne, dugen, gadebilledet og ikke mindst tøjet er derfor præcis som i 30'erne og 40'erne. Matador fungerer som en slags visuel kulturhistorie for danskerne, her kan man se hvordan den tids mennesker boede, spiste og gik klædt. Det er meget dygtigt gjort, og Lise Nørgaard beskriver f.eks. hvordan instruktøren og hans medhjælpere rådførte sig med bl.a. Køge Museum, og også lånte genstande af museet. Der er ingen tvivl om at en vigtig del at Matadors fascinationskraft stammer fra denne omhyggelige rekonstruktion af de ydre rammer.
Men det er ikke nok at skuespillerne bevæger sig rundt i historisk korrekte rammer. Også det, der foregår i handlingen, skal være troværdigt, og her er bl.a. de sociale relationer og konventioner af stor betydning. På et tidspunkt foreslog en af Lise Nørgaards medforfattere at man kunne lade grisehandleren lægge hus til Rødes bryllup med Agnes, og at både oberst Hachel og bankdirektør Varnæs og frue skulle med som gæster. Det blev ikke til noget, for det var, som Lise Nørgaard skriver, 'utænkeligt i hine tider'. Herskabets afsked med tjenestepigen Agnes, mente hun, ville foregå ved at hun modtog sin bryllupsgave i dagligstuen og indtog et glas sherry sammen med herskabet. Og sådan blev det også vist i det pågældende afsnit af Matador. Det er den slags eksempler på omhu og eftertanke, der ligger bag Den Store Danske Encyklopædis bedømmelse af serien som 'et vellykket både socialt og mentalt Danmarksbillede'.
Matador - den vellykkede historiske fiktion
Traditionelt skelner man mellem fakta-udsendelser og fiktion. I historisk sammenhæng kommer der med jævne mellemrum serier, der søger at belyse ?spændende? perioder i vores historie. En typisk repræsentant for denne fakta-kategori er serien om Anden Verdenskrig 'A World at War', der stadig kan købes på video og DVD. Tæt på denne type udsendelser findes den såkaldte dramadokumentarisme, hvor historiske begivenheder rekonstrueres i en dramatisk form så tæt på virkeligheden som muligt. 'A Band of Brothers' handler også om 2. Verdenskrig, men i stedet for fakta-udsendelsens autentiske billeder og filmklip med en speakerkommentar får vi historien om det luftbårne Easy Companys vej fra træning i USA til D-dag og gennem Europa frem til Hitlers Ørneborg i Bayern.
Matador er hverken en fakta-udsendelse eller dramdokumentarisme. Korsbæk har aldrig eksisteret, og navnet er en sammentrækning af navnet på to sjællandske provinsbyer Korsør og Holbæk. Alle personerne er frit opfundne af forfatteren, og serien er hovedsageligt indspillet i studierne i Valby. Men rammen er den danske historie fra 1929 til 1947. Matador er den typiske historiske tv føljeton.
Det er den fiktive handling i Matador, der står i centrum. Den historiske virkelighed optræder mest i baggrunden, men inddrages alligevel i god overensstemmelse med genrens krav hele tiden som en del af den fiktive handling. Skuespillernes replikker og dialog henviser således ofte til historiske fakta, en række af datidens begivenheder indgår i handlingen, og der anvendes bl.a. lydklip og enkelte filmklip fra dengang. Seriens personer forholder sig til nogle af den tids problemer og debatemner og giver udtryk for deres meninger. Denne historiske dimension i Matador viser sig bl.a. ved den vægt, der lægges på kvindens stilling og de konflikter som det giver anledning til. Kan man klare sig alene og ugift? Er det manden, der skal tage beslutningerne? Hvad gør man i tilfælde af uønsket graviditet? Skal kvinder have en uddannelse? Disse temaer har en fremtrædende placering gennem hele serien, og også en række andre af periodens politiske, sociale og kulturelle spørgsmål belyses i de 24 afsnit.
Samtidig optræder forskellige af personerne i Matador direkte som bærere af historiske forhold, grupperinger og begivenheder. Ingeborgs tidligere mand Holger repræsenterer således fænomenet de danske nazister, Mads Skjerns søster er simpelthen Indre Mission og dens moralopfattelse i egen person, Røde er eksponent for Danmarks Kommunistiske Parti, trekløveret Elisabeth Friis, Kristen Skjern og dr. Hansen fungerer som talerør for 30'ernes kulturradikale synspunkter, osv. Selv den Spanske Borgerkrig rykker ind på den lille scene i Korsbæk med Rødes mislykkede beslutning om at følge med den tyske flygtning Herbert, som drager ud i kampen for republikken. Matador kommer i sine historiske referencer vidt omkring, og sammenligner man seriens historiske 'dækningsgrad' med denne figur over de vigtigste politiske og kulturelle skillelinjer i 1930erne, er resultatet ganske imponerende.
De allerfleste vil være enige med Jørgen Stigel i hans understregning af, at der her er tale om et underholdningsprodukt, som ikke kun adspreder, leverer lette løsninger, hjernetom spænding og fascinerende eksotiske miljøer, men 'som påkalder sig vores egen stillingtagen til historien og fortolkning af det, der foregår i den'.
Seriens begrænsninger
Hvad er så seriens begrænsninger, kan man spørge? For det første den helt banale, at enhver, der vil beskrive fortiden, må vælge ud og vælge fra. Det er således den lille provinsby, der er valgt som fortællingens ramme, livet på landet og i storbyen er valgt fra, og hverken landbrug eller industri spiller nogen særlig rolle som ramme og livsbetingelse for personerne i Matador. I det hele taget syner verdenskrisens Danmark ikke af meget i Matador. Massearbejdsløsheden i byerne, som var 30'ernes helt overskyggende sociale problem, og tvangsauktionerne på landet indgår stort set ikke i tv-seriens fortælling. Matador betoner i stedet de sider af fortiden, der peger frem. 1930erne fremstår som begyndelsen til det moderne Danmark med udvikling og forandring som nøglebegreber. Begrænsninger af den omtalte slags er imidlertid fælles for al beskæftigelse med fortiden og ikke noget specielt for Matador. Serien har valgt provinsbyen som ramme, men på en sådan måde, at den fungerer som et prisme, der også indfanger en bredere virkelighed - den historiske 'dækningsgrad' er, som allerede nævnt, høj.
En anden begrænsning ligger i den lige så enkle konstatering, at enhver forfatter der beskæftiger sig med historie - bevidst eller ubevidst - vil være præget af sine egne personlige erfaringer, opdragelse, politiske standpunkter, livsopfattelse osv. Det gælder selvfølgelig også Lise Nørgaard og hendes medforfattere, og det slår da også igennem i Matador. Når således spørgsmålet om kvinders forhold beskrives så indgående, hænger det bl.a. sammen med, at forfatteren bag serien selv er kvinde. Matador er desuden blevet til i en tid, hvor kvindesag og rødstrømpebevægelse var virkelig centrale debatemner. Alt dette betyder, at kvindetemaet måske indtager en mere central placering i serien, end der strengt taget er historisk dækning for i 1930ernes virkelighed. Det er heller ikke så svært at bestemme et helhedspræg ved Matador-serien som historiefortælling. Den er primært udtryk for en kulturradikal historiefortolkning og ikke en national-konservativ historiefortolkning. Eller sagt med andre ord i en tid hvor den såkaldte kulturkamp raser i medierne: Det er primært 1930'ernes politiske og kulturelle historie som den tager sig ud set fra redaktionskontorerne på Politiken og Information, og ikke som den ses fra vinduerne på Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Men det gør på ingen måde Matador til en dårlig historiefremstilling. Det er både normalt og nødvendigt at forskellige historiske opfattelser og fortolkninger brydes i et demokratisk samfund, men det fordrer selvfølgelig samtidig også et årvågent kritisk beredskab.
Historie som tv-drama efter Matador
Da DR udsendte den 24. og sidste episode af Matador i 1982, sad 83 % af den danske befolkning over 15 og fulgte med. Det var derfor oplagt at komme med en afløser eller forsættelse på serien. Lise Nørgaard valgte at stoppe serien med bankdirektør Varnæs? sølvbryllup i 1947. Hun har selv begrundet det med, at en fortsættelse ville blive i en helt anden ramme pga. de voldsomme forandringer af det danske samfund, som fandt sted i efterkrigstiden.
DR valgte at satse på en ny serie ?Bryggeren? om Carlsbergs grundlægger I.C. Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen. Forudsætninger for en vellykket afløser var der: Kristof Glamanns meget roste bog af samme navn var et godt forlæg, den dygtige instruktør Kasper Rostrup stod for opsætningen, og kendte skuespillere som Frits Helmuth var på rollelisten. Men succesen udeblev. Der kan nok peges på forskellige årsager til dette, men først og fremmest hænger det sammen med manglen på dramatik og identifikation. Seerne kom ikke rigtig til at føle sympati med seriens hovedpersoner. Det historiske forlæg har i denne serie været for styrende, eller også formåede manuskriptforfatter og instruktør ikke at levendegøre denne dybest set spændende historie fra den danske industrialisering.
En egentlig opfølgelse af eller videreførelse af Matador-serien er derfor aldrig blevet til noget. I 2001 sendte DR ?Edderkoppen?, som hentyder til edderkoppesagen og dens mange forviklinger fra slutningen af 40?erne. Men det historiske var her ikke andet end en effektfuld kulisse for en dramatisk fortælling om den københavnske underverden. Serien har ikke meget med virkelighedens edderkoppesag at gøre.
Men med DR's nyeste satsning på den historiske Tv-dramatik, Krøniken, der havde premiere den 4. januar 2004, er man endelig vendt tilbage til samme genre som Matador, den historiske tv-føljeton. Krøniken har fire hovedpersoner, alle med relation til radiofabrikken Bella, og serien følger personernes udvikling og de skiftende tider fra 1949 til 1974. Krøniken er klart et forsøg på at tage tråden op fra Matador, og der skal ligesom i Matador produceres 24 afsnit, der tilsammen dækker den nævnte periode på 25 år. DR's egne forventninger til Krøniken er meget store, og formuleringerne i tv-stationens karakteristik af serien kunne næsten være hentet fra en anmeldelse af Matador: ?På en vedkommende og medrivende måde fortæller serien ikke alene en god udviklingshistorie om fire unge mennesker, den formidler også et fint og præcist indblik i et historisk Danmark, og en tid, der har haft stor betydning for, hvor vi er i dag. Man bliver simpelthen på én gang underholdt og klogere på vores egen historie ved at følge serien? (Lars Grarup, chef for DR1).
Tv-mediet har dog forandret sig en hel del siden Matador for 25 år siden gled over skærmen, og Krøniken er derfor mere end blot en tv-serie, den er et komplet multimedieprodukt. DR har sideløbende med tv-serien produceret et stort website med muligheder for at gå på opdagelse i både seriens fiktive univers og virkelighedens verden. Sitet er opdelt i tre klart adskilte dele: en fiktiv del knyttet til serien, en historisk del om 1950erne, der tilbyder baggrundsviden og perspektivering, samt en underholdningsdel med konkurrencer og quizzer. Det pågældende website skal betragtes som en integreret del af Krøniken, og får disse ord med på vejen af DR:
'Brugerne må på intet tidspunkt være i tvivl om, hvorvidt informationerne er fiktive og knytter sig til tv-fortællingen - eller om de er faktuelle og derfor historisk korrekte. Det fremgår også klart af sidernes layout, hvilket univers man befinder sig i' Birgitte Bollerup Jacobsen |
Producenterne har altså på forhånd søgt at løse dilemmaet omkring fakta og fiktion: i selve tv-serien blandes de to genrer, men i webdelen er de til gengæld klart adskilt. Måske håber man på denne måde at komme en eventuel kritik i forkøbet. Men debat bliver der sikkert alligevel. Den begyndte faktisk allerede inden premieren, da Dansk Folkepartis repræsentant i Danmarks Radios bestyrelse udtrykte bekymring for, at Krøniken vil give offentligheden et fordrejet billede af efterkrigstiden. Det er efter hans opfattelse et farligt eksperiment 'at lave noget man kalder fiktion, men så alligevel referere til historiske begivenheder' (Politiken 29.12.03). Under alle omstændigheder er der tale om et nyt og spændende initiativ, der helt sikkert også vil finde vej til historietimerne.
Den 19. september 2004 - Af Ulrik Grubb, Karl-Johan Hemmersam og Jørgen Riskær Jørgensen