SYNOPSISSKUESPILLERNEINTERVIEWCREDITS
FILMHOLDETPRODUKTIONENANMELDELSERFACTS

Her er et udvalg af kommentarer til "Breaking the Waves".
Har du selv lyst til at kommentere filmen, så klik hér.

Opdateret 20/10 1996


--------------------------------------
Fra: Gunnar Mühlmann
--------------------------------------

Kære Lars Von Trier!

Hvor modigt at du, på trods af alle dine fobier, lader barnet i dig gå klokkerent ind i biografsale over hele verden. For et øjeblik har du forvandlet dem til kirker for religiøsitet - befriet for religion.
Tak for dette sublime mesterværk, denne "gudstjeneste", hvor hvert billede bøjer sig for Bess. Ja, i én lang perlerække af geniale indfald smykker intellektet en kraft, der er større end det selv. Og denne kraft lever åbenbart sig selv i det kompromisløse menneske - fra varulv til helgen.
I de indiske Puranaer står der, at hvis menneskeheden (mennesket) bliver enten totalt god eller totalt ond, så forsvinder verden - den opløses i Gud. Bess bliver til himmelsk lyd. Kan Lars opløses til ren film? - kan Trier? Ja, kan selv Von?
Måske er det min egen indre mystiker jeg har projiceret ind i dig, Lars.
Men du har ærligt fortjent den! Jeg bøjer mig for barnet i dig.

Kærlige hilsner fra Gunnar Mühlmann


--------------------------------------
Fra: Peter Monrad Hansen
--------------------------------------

Kære læsere!

Jeg er studerende på Roskilde Universitet, hvor jeg for øjeblikket skriver et projekt om identitet i danske film, laver instruktører bevidst produktet dansk, hvad er dansk o.s.v. Hvis nogle har kommentarer om emnet eller artikler/ interviews med Erik Clausen eller Lars von Trier der pårører emnet er jeg meget interesseret.
P.S Breaking the Waves er blevet min yndlingsfilm!!!


--------------------------------------
Fra: Niels Hannemose
--------------------------------------

Den bedste film, jeg har set i 10 år. En utrolig beherskelse af filmmediet på et plan, hvor ingen andre danske filmskabere når Lars von Trier til sokkeholderne.

Filmen sætter ny standard for, hvordan billedmediet kan udnyttes - ikke mindst i kraft af den Brechtske Verfremdungs-effekt, når den banale historie "truer" med at kamme over i ren Wiener-klassik.

Med venlig hilsen
- og med håb om mange gode film i de kommende år.

Niels Hannemose


--------------------------------------
Fra: Helle Christensen
--------------------------------------

Hej Lars.

Allerførst vil jeg gerne takke dig for en af de største oplevelser, jeg til dato har haft i biografen...

Meeeen, jeg har også en enkelt kommentar til handlingen.
Synes du ikke, det er et problem, at kvinden i filmen redder manden alene gennem sin egen fornedrelse??


--------------------------------------
Svar fra Lars von Trier:
--------------------------------------

Det mener jeg heller ikke hun gør: tro og handling er værktøjet....fornedrelse er ikke noget i sig selv!




--------------------------------------
Fra : kasper borch
--------------------------------------

Jeg var inde og se filmen i går aftes. Det er kort sagt en fremragende film. Det hiver i nogle meget spændende og farlige spørgsmål og mange mange følelser. Emily Watson er ganske enkelt fantastisk. Hun giver en af de bedste præstationer, jeg nogensinde har set. Normalt snakker man om en film som man går ud fra biografen, men jeg kunne ikke sige noget. jeg var paralyseret.

En fantastisk oplevelse.

vh

kasper



--------------------------------------
Fra : B.W.Andersen
--------------------------------------

Filmen er absulut et mæsterværk, min kæreste og jeg brugte tilsammen 4 badehåndklæder, da filmens rulle tækster be- gyndte. Det endte med vi, venligst - men bestemt blev vist ud af biografen, vi var de sidste der gik. BRAVO Lars !! Håber bogen kommer en dag.
(Bogen ER kommet!)



--------------------------------------
Fra : Sebastian Cappelen
--------------------------------------

En varm sommeraften i midten af juli. Efter at have skyllet den sidste tår kolde hvidvin ned, ankommer vi spændte af forventninger til Grand Teatret i København. Lange stimmer af mennesker præger biograffoyeen. Klokkenn 21.25. Vi sætter os ca i midten af 6'te række. Salen er helt fyldt op. Klokken ca. 21.45. Yes, filmen går igang. Wauw, hvilken energi Emily Watson udstråler. Nærmest som sprængfyldt kontrast til de amatøragtige håndholdte kamarabevægelser. Sorg, sorg, og atter sorg. ‰h, gud, hvornår holder det dog op. Jeg glider længere og tungere ned i de velourpostrede enmandssofaer. Nej, jeg må ud herfra. Totalt koncentrations- fravær. Irritationskommentarer på sidelinien. Klokken 22.40 . Donk, lyder det fra salens dør. Pyha. Lettelsen går som et sug igennem min krop. Befriet.



--------------------------------------
Fra: Jan Rouvillain
--------------------------------------

Hej Lars von Trier,

Tak for en flot film! Det er en af de film, jeg vil huske for sin kameraføring og et bitema. Man bliver grebet af kameraet og dets føring - det er som at være der selv. Hospitalsscenen, hvor Bess kommer ind, står meget stærkt især da hun dør.
Jeg blev dog ikke grebet så meget i afslutningen. Jeg var forudindtaget af alle anmeldelserne, og havde set det i Bogart - øv!

Hovedtemaet synes jeg er for universielt. Det er biblens historie om igen. Jesus var godheden selv, som døde efter mange ofre for vores skyld. Når jeg sammenholder filmen Strictly Ballroom med Breakin' the waves. Så griber Stricly Ballroom mig i min moderne verden. Det gør Breakin' the waves ikke. Den kræver flere kræfter i bearbejdelse, før den relaterer sig til min verden.

Jeg er mere optaget af et bitema: Der er mere mellem himmel og jord, end vi kan forklare. Kan man helbrede ved at bede Gud om det? Kan mirakler ske? Vil vi i vores tekniske verden og alt magt til forskningen acceptere det mystiske og uforklarlige? Er der liv på mars? Er livet en selvfølgelig konsekvens af vand, luft, jord og sol?

Hilsen Jan Rouvillain



--------------------------------------
Fra: Erik Frimann Larsen
--------------------------------------

Jeg havde det held idag at se Breaking the Waves. Jeg skal ikke tage stilling til teknikken, håndholdte kameraer eller ej, men kun til det dybe indtryk, filmens enkle og næsten enfoldige historie gjorde på mig. Jeg h a r set Lars von Triers andre film; ofte en Tour de France i stil, teknik og iscenesættelse på alle måder, men denne film har samme enkelthed og fravær af løse ender som man ellers kun kender fra Mozart. Der kan ikke fjernes en eneste replik. Disse ansigter, disse følelser, den morgengry af indsigt i Guds nåde - den lille historie har jeg - går det op for mig - altid kendt, og kunsten har løst sin opgave og ført mig tilbage til mig selv.

Jeg er meget taknemmelig. At se filmen er een ting, og for den sags meget anbefalelsesværdig, men de oplevelser, den sætter igang er ens egne. Jeg tror, at jeg skylder Lars von Trier for de storme, der må have raset i ham selv for at kunne have "regnet baglæns" på så fin og spinkel en ting som Bess's godhed og kærlighed.

Hvis jeg havde været den proces igennem, tvivler jeg ikke på at den ville have ædt mig, og jeg ville aldrig have haft kræfter til at vise den til andre. Mit liv - som så mange andres - består af et glimrende kaos af surt og sødt, friskt og muggent, så igen: Tak for orden, klarsyn og disciplin.
I virkeligheden: Oprigtig tak for ulejligheden.
Se filmen, og sørg for at have nogle minutter til jer selv bagefter.



--------------------------------------
Fra: Lars Gotlieb
--------------------------------------

Mine forventninger til filmen var noget blandet inden jeg saa den, mest paa grund af at jeg frygtede at det meget svaere emne druknede i ren sentimentalitet, Men da jeg har set de fleste af dine andre film stolede jeg paa dine evner.
Lad mig sige det med det samme: Jeg blev bestemt ikke skuffet, alt i alt er det nok en af de bedste film jeg mindes at have set, i tre timer var jeg, -og min kone, som trold baandet til larredet.
Man bliver meget engageret i filmens hoved person netop fordi man hele tiden er tvunget til at tage stilling til hendes handlinger, der med nermest fatalistisk kraft binger hende ud over kanten. Men hun mister aldrig taget i livet.
I hele sin opbygning minder filmen mig meget om en graesk tragedie. Hold k... hvor er det smukt.
Men som sagt er al den sentimalitet som dette svaere emne ellers godt kunne lede til fjernet. At goere det kraever evner over det saedvalige.
Opdelingen i kapitler har en helt utrolig virkning da man dels faar et kort pusterum og dels kan lede tankerne ind paa det naeste.

Tak for en stor film oplevelse

Lars Gotlieb

PS. at du ikke fik Guld palmerne i Cannes siger mere om dommerne end det siger om filmen.



--------------------------------------
Fra: Helle Wium
--------------------------------------

Nu ved jeg, hvorfor jeg meget stærkt ønsker at tage afsked med den del af mig, der altid har givet den totale selvopofrende kærlighed...

Jeg er her for mig!

Tak for en fænomenal film

Sommerhilsner fra Helle


--------------------------------------
Fra Lars von Trier til Helle Wium:
--------------------------------------

Jeg er sikker på at Bess til enhver tid ville være enig....hun var her for Bess!




--------------------------------------
Fra: Helle Wium
--------------------------------------

Forresten endnu en kommentar/et spørgsmål:

Tror du, at ens tanker er skabende? (som Bess i kirken)

Endnu en hilsen fra Helle



--------------------------------------
Fra : Mette Simonsen
--------------------------------------

Kære Lars von Trier & Co.
Tak for en laanngg film. Bortset fra sekunderne med spektakulære operationsscener ville jeg nu ikke undvære nogle af dem.
Ja, man desillusioneres jo hver gang man bliver bekræftiget i at menneskeheden prioritere de(t) dumme svin. I anden sammenhæng læser jeg netop om den katolske helgeninde Therese de Lisieux. Hun beskæftiger sig også med godhed og barmhjertighed og vejen dertil. Hun henlægger det til det hinsides; der er det virkelige liv. Det må vi jo så håbe for Bess. Måske hun var en punkteret engel?
Mit største problem med filmen var det håndholdte kamera i 2 timer og 38 min. Puh ha hvor blev jeg søsyg og det allerede efter 15 minutter. Jeg kunne godt have brugt en pause. Vi har jo alle vores svagheder(!) og min er vist søsyge. Hvis man i det mindste fik udleveret en brækpose sammen med billetten ville det være beroligende. Så behøvede man ikke bruge energi og koncentration på at udtænke katastrofemanøvre ifald det skulle blive "for meget". (Når man er rigtig søsyg ønsker man kun at dø). Så galt blev det ikke, men det er muligt at jeg har misset et par pointer i optagelsen af min egen lidelse.
Jeg har læst om kritik af musikken. Jeg fandt musikken god og opfattede teksterne som kommentarer til forløbet. Her var der still-billeder og ro på, så det fulgte jeg skam med i. Men altså havde jeg filmen i kroppen på flere måder, flere timer efter. Det tog noget af begejstringen.
Men så blev jeg selvfølgelig så klog. Tilbage nu er at jeg synes at filmen var god, rigtig god, med en god slutning - her tænkes ikke på kirkeklokkerne, bavl - og gode film kan der aldrig blive for mange af.



--------------------------------------
Fra: Tai Shin Carstensen
--------------------------------------

HEJ LARS !!!!!


Fed film !!!!



--------------------------------------
Fra: Søren Riis-Vestergaard
--------------------------------------

En storladen film som mindede mig om de klassiske tragedier, Shakespeare og de græske. Jeg ved, at filmens atmosfære vil blive ved med at dukke op i mit sind i den kommende tid, hvilket for mig er en af de største kvaliteter, en film kan have.



--------------------------------------
Fra: Jesper Ardal
--------------------------------------

Fremragende.
Nok den film, jeg har set, der klarest udtrykker det kristne kærlighedsbudskab . En klassiker der fremover vil blive en fast del af pensaet i enhver dramaturgiklasse. Nu behøver vi ikke længere nøjes med Gøgereden, Breaking the Waves har det hele.



--------------------------------------
Fra: Henrik Skov
--------------------------------------

Al respekt for filmen og det gode håndværk, men for mig ser det ud somom avisanmelderne lider af det samme syndrom som TV2 i deres fuldstændig ukritiske knæfald for Bjarne Riis. Dog uden sammenligning i øvrigt.'Breaking....' er sgu en flot film, men at den skulle være så rørende, er en eklatant overdrivelse. Jeg synes den halter mange steder - hvorfor den episodiske opbygning med T-Rex, Bowie og Jethro Tull som mellemlæg og hvorfor så letkøbt - egentlig - en slutning med de buldrende klokker, der jo som meget, meget bekendt mangler i kirken. Sidste del virker virker som et lidt ustruktureret forsøg på at favne både bibelske, filmiske (Dreyers 'Ordet'- stå op af din seng' osv, end der er tale om noget gennemarbejdet. Vi venter stadig på filMEN, Trier.

Venligste hilsner
Henrik Skov


--------------------------------------
Svar fra Lars von Trier:
--------------------------------------

....jeg ved ikke om det hjælper at vente på film, men man siger jo at man kan blive konge af Sverige på den måde!




--------------------------------------
Fra: Peter H. H. Pedersen
--------------------------------------

Det er første gang i 10 år, at jeg har måtte forlade en biografsal før afslutningen på filmen. Jeg gik efter 1 time, og indtil da havde den bestemt ikke imponeret! Resten af handlingen er sikkert udemærket, men jeg fatter ikke denne hjemmevideo kvalitet. Det er sikkert meget moderne med MTV plagiater, men det er ufatteligt irriterende at betragte. Jeg elsker utraditionelle filmoptagelser, men når man bliver køresyg og alt er utydeligt, så får man ødelagt resten af turen. Udover det, så imponerede den kvindelige hovedrolle med sin eminente udtryksfuldhed! Jeg ser frem til gensynet!


--------------------------------------
Svar fra Lars von Trier:
--------------------------------------

Et lille tip: kig på vejen forude, når du er passager! Overført til film: på personerne og ikke på rammen. Brugen af det håndholdte kamera var en nødvendighed for mig i denne film, om det er et plagiat eller ej, har jeg ingen kommentarer til. Vi prøvede filmen af på temlig mange forsøgstilskuere og fandt ingen problemer, selvom vi nok havde forudset dem. For mig er en hvilken som helst frigørelse af kamerabrugen positiv...da man første gang brugte en panorering i en film, faldt folk ned af stolene.




--------------------------------------
Fra: Steen Jakobsen
--------------------------------------

Lars von Triers film var et sandt mesterværk. Det er sjældent, at man ser en film, hvor personerne virker så ægte som i denne film. Filmens budskab kunne fortolkes fra mange vinkler, hvilket øgede spændingen. Musikken var god, selv om den var velkendt - men kunne måske have været designet mere præcist til filmen. Man kunne genkende L.v.Trier m.h.t. sygehus-scenerne, og i afslutningen med nærbillederne af ansigterne ved begravelsen (det lignede lidt T.H.Dreyer-stilen). Afslutningen var overraskende: at hun skulle dø, ikke ham. Den største modsætning jeg kunne få øje på var forholdet mellem de gamle og de unge, mellem gammelt og nyt - hun var trods alt et offer for de gamles indremissionske holdninger.





Skriv dine egne kommentarer til filmen hÈr.

BTW Internet ordstyrer: Claus Bülow Christensen